Spring til indhold
Hjem » Behandlinger

Behandlinger

Negle

Gelenegle

Flotte og lange negle fremhæver din hånd og får den til at fremstå mere feminin. Det er desværre Ikke alle kan få deres egne naturnegle til at blive lange. De vil ofte flosse og andre vil opleve at de vokser skævt. Her kan gele negle være en god løsning, da de beskytter naturneglen. Gele negle er en behandling, hvor jeg ved hjælp af gele, skaber en forlængelse af dine negle, eller blot styrker din egen naturnegl. Mange definerer gele negle som “kunstige negle” og det er der ikke noget galt i, for udføres behandlingen korrekt har du smukke negle, som er op til 6 gange så stærke som din naturnegle.

Hvordan foregår behandlingen?

Jeg starter ud med at forberede dine naturnegle. Derfor afrenser jeg dine naturnegle for døde hudceller, fedt og andet skidt. Mens jeg gør dette, taler jeg med dig om dine tanker og ønsker til dit nye sæt negle. Herefter laver jeg selve forlængelsen og støber dine negle i den ønskede længde samt form. Geleen skal i UV/LED lys for at hærde og denne process kan ofte mærkes ved at neglen føles varm. Til slut filer jeg dine nye gele negle til og den valgte lak, glimmer og/eller deko påføres – Jeg har et bredt udvalg af CND Shellac og forskellige Gelpolish at vælge imellem. Neglene kan laves både med og uden forlængelse. Jeg har erfaret at ikke alle har mulighed for at bære lange negle. Det kan være på grund af ens job eller andre aktiviteter. Så her kan kortere gele negle give dine egne negle ekstra styrke.

Hvor længe holder det?

Jeg anbefaler at du får dine gele negle opfyldt med et interval på 3 til 4 uger. Mange tror de skal have lavet et nyt sæt efter 2 opfyldninger, eller at dine negle skal have en pause og have luft. Ingen af delene er nødvendige. Dine negle er lavet af fladmaste og døde kreatinceller. De har derfor ikk behov for luft da de er “døde”. Og jeg kan sagtens lave opfyldninger i en længere periode. Enkelte oplever at deres egen naturnegl kan slippe fra geleen ude i enden efter længere tid med gele negle på. De er typisk fordi naturneglen er blevet tør. Sker dette anbefaler jeg altid et nyt sæt. Jeg opfylder ikke op på andre saloners behandlinger – kun mine egne. Jeg skal kunne stå inde for min behandling og det kan jeg ikke hvis det ikke er mig selv der har behandlet dig fra start. Du vil altid kunne få dine negle aftaget hos mig og lavet et nyt sæt i samme ombæring. Dette vil koste 150,- hvis du har gele negle og 250,- hvis du har akryl negle fra anden salon.

Et nyt sæt gele negle koster 700,-

En opfyldning koster 550,-

Shellac / Gelpolish

Denne behandling er velegnet til dig der har fine naturlige negle, som ønsker en holdbar lak i op til 3 uger. Jeg har nemlig videreudviklet min egen opskrift på holdbare shellac og gelpolish negle. Du vil derfor altid få en miniforstærkning af dine naturnegle inden en valgfri lak påføres. Dette har medført at langt de fleste af mine kunder kan gå op til 3 uger med deres shellac eller gelpolish. Shellac ™ fra CND er verdens første hybrid lak med UV3 teknologi. Shellac er en af de helt store succeser fra CND – den banebrydende lak, der holder i op til 14 dage. CND Shellac hviler heller ikke på laurbærene, men lancerer hele tiden nye flotte farver, som passer ind i modebilledet og er med til at skabe modebilledet. Når din Shellac ™ eller gelpolish behandling er færdig, er neglene fuldstændig klar til brug, og du kan roligt stikke hånden ned i tasken for at fiske bilnøglerne op – dine negle bliver ikke ridsede af at rode rundt blandt indholdet i tasken. CND Shellac ™ indeholder IKKE formaldehyd, formaldehyd resin, toluen og dibutyl phthalater, og dermed er Shellac ™ meget allergivenlig.

En shellac / gelpolish behandling koster 350,-

Vipper

Lashlift

Lashlift, der også kaldes permanent vippebuk, er en meget populær behandling hos mig. Et lashlift får nemlig dine egne vipper til at syne længere og sundere. Behandlingen foregår ved at jeg skånsomt bukker vipperne op på silikoneforme for derefter at bruge permanentvæske, specielt designet til vipper, til at lave selve bukket og til sidst farver jeg de øverste vipper for at give dem dét ekstra samt påfører en Kreatin Filler & Restore kur på dine vipper. Jeg anbefaler vi ar du IKKE har mascara på, når du kommer til din behandling. Dette gælder både alm. mascara og vandfast. Jeg kan ikke garantere kvaliteten af dit lashlift hvis du har en masse mascara på når du kommer. Graviditet, under graviditet, kan jeg på grund af de hormonelle forandringer i kroppen desværre ikke garantere hverken holdbarheden eller kvaliteten af et lashlift. Jeg har lavet en lashlift FAQ så du forhåbentlig får svar på dine spørgsmål. Klik blot på ikonet herunder.

Behandlingen koster 350,- og tager 45 minutter.

Bryn

Browlamination

Stikker dine brynhår i alle mulige retninger? Vil du gerne have mere fylde og en flot og ensartet facon? Så skal du prøve et Brow Lamination hos mig. Her er nemlig behandlingen, der får styr over de vildfarne bryn og giver en flot facon og masser af volumen. Brow Lamination, eller Brow lift, kan sammenlignes med en permanentbehandling for dine bryn. Hvor dine bryn bliver hjulpet i en form som får dine bryn til at synes længere og fyldigere. Afslutningsvis behandler jeg dine bryn med en plejende keratinvæske, Keratinproduktet, indeholder essentielle olier og B-vitamin. Behandlingen er populær da den retter og udglatter selv de mest stædige hår, så eventuelle hvirvler forsvinder, og dine bryn holder deres facon. Resultatet holder i 6-8 uger.

Brow Lift er perfekt for dig, der har uregerlige eller krøllede bryn, der vokser i forskellige retninger. Dig der ønsker mere markante og velformede bryn. Og dig der vil have fyldige ‘brushed up brows’. Jeg har også her lavet et skøn Browlamination FAQ til dig hvor du kan se de mest gængse spørgsmål og få en god og grundig vejledning i aftercare. klik herunder

Behandlingen koster 450,- og tager 40 minutter